Gule Ærter – populær i mange generationer
I Danmark har vi spist gule ærter siden bronzealderen. I alle samfundets lag har de kogte ærter været en uundværlig del af den daglige kost på slotte, på herregårde og hos den jævne mand.
Gorm Den Gamle, Valdemar Atterdal, Magrethe 1. og Christian 4. Det er rimeligt at antage, at disse prominente navne i den danske kongerække alle har spist gule ærter i en form eller en anden. Tørrede ærter har nemlige lige siden bronzealderen været en af vores allervigtigste spiser.
Møllerens® Gule Ærter med en kogetid på blot fem minutter har kunnet købes siden 1961, men faktisk er ærter sammen med kål den ældste grønsag, der har eksisteret i danmark. Og det er de tørrede ærter, som også bruges i Møllerens®, der har så lang en historie.
I århundreder var gule ærter en uundværlig del af den danske kost. Før der fandtes køleskabe og frostbokse gjaldt det nemlig om – for rig såvel som fattig – at skaffe forråd til de lange vintre. Og hertil var de tørrede ærter ideelle.
Gjorde kødet spiseligt
De tørrede ærter kunne holde vinteren over, og nok så vigtigt mildner kogte ærter smagen af salt. Derfor var de gule ærter uund- værlige hele vinteren, hvor de færreste havde adgang til friskt kød. De gule ærter gjorde nemlig det saltede kød fra forrådskammeret lettere at spise.
Selve retten gule ærter i en form, der minder om det, vi spiser i dag, kan dateres helt tilbage til 1766. Her beskrev kogebogsforfatter Marcus Looft i bogen Den kongelige danske og i Henseende til alle Slags Maader fuldstændige Koge-, Bage- og Syltebog en ret med ærter, der koges møre, stryges igennem et dørslag og koges sammen med smør, salt og flæsk.
En ret, der nok minder mere om den, vi i dag kalder ‘Brændende kærlighed’, men som den gang blev lavet med gule ærter frem for kartofler.
Fra mos til suppe
I kogebøger fra omkring 1800-tallet begyndte man at kunne læse op- skrifter på det, man dengang kaldte gennemstrøget eller afsiet ærte- suppe, og som minder om den ret, vi i dag kalder gule ærter.
Sidenhen er det blevet mere almindeligt, at bruge suppe kogt på kød, men ellers er fremgangsmåden stort set den samme den dag i dag. Med Møllerens® Gule Ærter er det dog blevet langt lettere for både konger og godtfolk at tilberede denne elskede historiske ret.