Gule ærter

– tradition, der smager af fornyelse


Respekt for de gamle traditioner

Når man arbejder med en traditionel dansk ret som gule ærter, er det vigtigt at have respekt for de gamle traditioner, der ligger bag denne spise. Således udspringer alle mine opskrifter nedenfor fra det traditionelle danske køkken, og indeholder udelukkende gode danske råvarer. Dog har jeg tilladt mig at udfordre de allermest gængse opfattelser af, hvordan gule ærter kan tilberedes.

Tradition og fornyelse

Den klassiske variant er selvfølgelig med, men hvis du virkelig vil overraske dine gæster, og servere en ret, der både smager af tradition og fornyelse, så kan jeg anbefale, at du prøver en af de fire nye opskrifter, jeg har udviklet specielt til denne hjemmeside.

Med og uden kød

Her er opskrifter både med og uden kød. Svinekød, oksekød og såmænd også en variant med fisk og skaldyr. Det er fornyelse, der er til at få øje på, men den grundlæggende gode smag af gule ærter er den samme som altid.

Rigtig god fornøjelse!

Rasmus Kjær


 

 

tip # 1

Alle mine opskrifter kan tilberedes med både møllerens® Gule Ærter og Møllerens® Gule Flækærter. Du skal dog være opmærksom på forskellen i kogetid. Anvender du Møllerens® Gule Ærter er kogetiden kun ca. 5-10 min., mens den med Møllerens® Gule Flækærter er ca. 45 min. Vær også opmærksom på, at Møllerens® Flækærter – modsat andre flækærter – ikke skal sættes i blød, før de anvendes. Dejlig nemt.

tip # 2

Klassiske gule ærter smager rigtigt godt, når retten er frisklavet, men endnu bedre dagen efter! Når jeg laver gule ærter, laver jeg derfor altid en stor portion. Det giver mig en masse muligheder for, på ingen tid, at lave nye, spændende retter dagen efter. Blandt de opskrifter, jeg har udviklet her på siden, er flere af dem oplagte som 2. dags retter, eksempelvis Ærtesuppe med jordskokker og ristede brød-croutons.

tip # 3

Vil du gerne tilberede en af mine retter, hvor der skal bruges 1 l klassiske gule ærter, men har lidt travlt, findes der også en god løsning på dette. Vil du lave retten med Møllerens® Gule Ærter, koger du bare 150 g. Møllerens® Gule Ærter med 8,5 dl. bouillon i ca. 5 min. Vil du lave retten med Møllerens® Flækærter, koger du 150 g. Møllerens® Flækærter med 1 l. bouillon i ca. 45 min.

tip # 4

Da gule ærter godt kan have en lidt kedelig farve, pynter jeg altid retten af med friske, finsnittet grøntsager eller krydderurter. Det skaber et flot farvespil og tilfører retten friskhed.

tip # 5

Med Møllerens® Gule Ærter er det både nemt og hurtigt at tilberede gule ærter til en eller to personer, men retten egner sig virkeligt godt til store selskaber. Jo flere der sidder til bords jo bedre smager den bare. Historien om familien Løcke er et rigtigt godt eksempel. Prøv derfor at inviterer familie og venner til en ny tradition med rustik, dansk mad. Det vil uden tvivl blive et hit!

 


 

Luk
OK
Background