Ærtesuppe m. jordskokker og ristede brød-croutons
Til 4 personer
Ingredienser
- 1 liter klassisk gule ærter tilberedt med enten Møllerens® Gule Ærter eller Møllerens® Gule Flækærter (kan med fordel være fra dagen før)
- 400 gram jordskokker
- 4 skiver daggammelt brød
- 200 gram smør
- 1 dl hønsebouillon
Fremgangsmåde
Skræl jordskokkerne, og skær dem i mindre stykker. Gem 1⁄3 af de udskårne jordskokker i koldt vand.
Kog jordskokkerne møre i hønsebouillon. Tilsæt ærtesuppen og kog det hele godt igennem. Blend suppen med en stavblender, og smag til med salt og peber.
Steg i 100 gram smør de resterende jordskokker i små tern, til de netop er møre.
Skær brødstykkerne i tern, og steg dem gyldne i det resterende smør. Afdryp på fedtsugende papir (eksempelvis køkkenrulle)
Anret suppen i varme kopper eller suppetallerkener. Fordel brød og brunede jordskokker i hver portion.
Tip: Suppen kan også tilberedes med andre grønsager end jordskokker som f.eks. blomkål, hvidkål eller gulerødder.